Jeg har glemt jer mænd lidt. Jeg troede, I havde det meget nemmere end kvinderne. Og det har nogle af jer også. Nu får I en hel side kun til jer.

Jeg vil forsøge at skitsere nogle af de mønstre, jeg så småt begynder at ane hos en del mænd. Hvis det ikke passer på dig, så er det ikke, fordi du er underlig (heller ikke nødvendigvis helt vidunderlig af den grund, vel?) – det er heller ikke, fordi de andre mænd er skvat.

Det er bare sådan, at der sker noget nyt, vi skal forholde os til, når vi skaber et nyt familiesystem. Og afhængig af vores baggrund bliver vi påvirket på forskellig vis.

Nogle af de mønstre, jeg kan ane hos mænd, er:

• manglende accept af, at kernefamilien døde sammen med skilsmissen.
  En ny kvinde kan ikke (og skal ikke) udfylde rollen som mor (børnene har jo en mor). I skal skabe et andet familiesystem sammen. Ikke genskabe det, du havde engang.
• manglende accept af, at din nye kæreste ikke elsker dit barn.
  Det må være meget svært at opleve, at hende man har forelsket sig i ikke kan se, hvor fantastisk og vidunderlig dit helt unikke afkom er! Men den forgudelse er et forældre-privilegium. Vi andre kan ikke se, at det er fantastisk, at han trækker vejret eller, at hun kan stå på et ben. Sorry. Til gengæld kan du få et mere objektivt syn på dit barn, og mange børn er f.eks. endelig blevet undersøgt for mindre handicap (som f.eks. ADHD, ADD) efter der er kommet en kvinde ind tæt på med et mere objektivt syn. Så der er også noget godt i det! Hvis du tør lytte uden at gå i forsvar altså…
• en tendens til at ændre karakter, når børnene kommer.
  Det stresser kvinden (og også hendes børn, hvis hun har nogen, som bor hos jer), hvis du ændrer dig, når dine børn kommer, fordi hun ikke ved, hvad hun har at forholde sig til.
• at nogle kommer til at glemme kæresten, når børnene er der.
  Du har ikke set børnene i måske lang tid, og så er det naturligt, at du har fuld fokus på dem. Hvis du husker at sige, at det er det, der sker – og giver et kys og et klap bagi (eller hvad der virker hjemme hos jer), så føler hun ikke, at hun mister sin kæreste hver gang. Det er ret hårdt at slå op hver anden uge…

Første skridt er at blive opmærksom på nogle af de her ting. Andet skridt er at skrive dig op til mit nyhedsbrev ude til venstre – så er du med blandt de første til at få at vide, når jeg f.eks. laver min far-gruppe eller online rådgivning for sådan en som dig. (I bonus får du også via nyhedsbrevet en masse indsigt i, hvordan din kæreste måske har det…)

Du skal være velkommen til at skrive til mig og spørge om det, du har på hjerte!

Glæder mig til at høre fra dig.

De bedste hilsner,