For nylig fik jeg den glædelige nyhed fra et par, jeg kender, at nu var tiden kommet til, at de skulle flytte sammen.

Og så hørte jeg mig selv sådan nærmest pr. automatik stille nogle spørgsmål, der meget nemt kan komme til at ligne “3-4 gode råd til jeres nye fælles bolig!”

Du får dem her…

Jeg tror, at kvinder har brug for deres eget rum. Hvis ikke i bogstavelig forstand, så dog et område, de hersker i, og hvor de kan trække sig lidt tilbage. Nogle gange er en god lænestol, der kun er hendes, nok. (Det er ikke så tit…)

1. Mit første spørgsmål lød: Er der et værelse også til hende?

Nej. Men soveværelset er stort. Hvis det betyder, at en del af soveværelset kan være kun hendes, og at det er et sted, hun kan være i fred med lukket dør. Så kan det sagtens være rigtig fint. Helt eget værelse er selvfølgelig det aller bedste. Men rigtig mange af os har ikke den mulighed.

2. Andet spørgsmål: Er der én eller flere stuer?

Der er køkken/alrum/spisestue og stue – og den vigtige pointe her er, at der er dør imellem. Det betyder, at far og barn kan se TV eller spille wii, uden at det behøver forstyrre f.eks. arbejde ved spisebordet. Måske kan man endda sætte en læsestol op i spisestuen, så hun ikke føler sig nødsaget til at trække sig helt væk fra fællesskabet for at få ro.

3. Tredje spørgsmål: Hvad med skolevejen?

Der skal kun benyttes én transportform for at nå frem. Og det spørgsmål dukkede op egentlig lidt ude af sammenhæng. Men det betyder alligevel noget, når barnet skal til skole fra to forskellige hjem. Det skal helst ikke blive meget mere besværligt for barnet. Igen, hvis det kan undgås…

En del af dem, der kommer hos mig, flytter ind i mandens hjem. Der hvor han har boet med sin eks.

Hvis det er den eneste mulighed, der giver mening at rykke ind i hans hjem – så ryk rundt med alt. Tag alting (jeg mener helt bogstaveligt alting) ud af huset (vent på tørvejr). Mal hele huset. (Skift for guds skyld sengen ud.) Og igen, sørg for, at der er noget, der er hendes. Kun hendes.

Måske bare en vindueskarm, der ikke er andre, der bestemmer over. Lige i den er der f.eks. ikke de “fine” krea-ting fra børnehaven. Bare et eller andet, der er hendes.

Og selvfølgelig også et eller andet, der er hans. Det påvirker både mænd og kvinder ikke at have deres eget – jeg tror bare, det påvirker kvinder mere…