Jeg fortæller tit om den undersøgelse, der blev lavet i USA for et par siden, fordi den virkelig har gjort stort indtryk på mig.

Resultatet var, at 80% af alle veluddannede stepmoms ville ønske de aldrig havde gjort det. 80%! Det er et noget overvældende tal.

Tallet for de fattige (som der jo trods alt er flere af i USA end i DK) var noget lavere. Det tyder på, at man finder ud af at komme overens med situationen meget bedre, når det er nødvendigt at have to indtægter. I USA. Mon ikke vi også ville kunne se samme tendens i Danmark? Selvom vi priser vores velfærdssamfund i høje toner, så er der familier, det ville være fatalt for kun at have en indtægt.

Det er selvfølgelig ikke helt så overraskende, når vi tænker på, hvad der skete med skilsmisseprocenten, efter kvinderne kom på arbejdsmarkedet og ikke længere var socialt og økonomisk afhængige af mænd.

Men 80% alligevel. Når du sidder og læser det her, tænker du så “åh ja, bare jeg dog aldrig havde forelsket mig i ham!” – eller tænker du “næh, det her det går da meget godt – jo flere børn jo bedre!”

Nu er der mindre end 4 uger, til jeg skal giftes, og jeg tænker tanken dagligt lige for tiden. Hvis jeg havde vidst, hvad jeg gik ind til, havde jeg aldrig gjort det. Men hvis jeg havde vidst, hvor slemt det var at blive skilt, havde jeg heller aldrig gjort det.

Det er ikke det samme som, at jeg ønsker mig et andet liv. Det er jo derfor Kierkegaard havde så ret, når han sagde, at livet leves forlæns men forstås baglæns.

Jeg er den, jeg er i dag, bl.a. takket være det voldsomme selvudviklingsarbejde, jeg blev kastet ud i, da jeg flyttede sammen med en dejlig mand, der har 3 børn.

Takket være det, så bliver mit selvudviklingsarbejde også holdt i gang. Det er ikke nemt. Men det er udvikling vel sjældent?

Hvad med dig? Er du en del af de 80% eller af de 20%?