Workshop i Århus

Mini-workshop for fars kærester / bonusmødre / stedmødre i ÅRHUS!

Tid: Mandag den 31. maj kl. 19-22.

Sted: Psykoterapi Århus, Ryesgade 29, 8000 Århus C

Hvem er workshoppen for?

Workshoppen er for dig, der som bonusmor f.eks. oplever:

  • at du ikke helt er dig selv sammen med hans børn
  • at dit humør bliver påvirket, når hans børn er der
  • at du er utryg ved at fortælle, hvordan du har det
  • at du ikke rigtig kan lide hans børn
  • at din tålmodighed med hans børn er meget mindre end med egne/andres
  • at det er svært, at han har skabt en familie én gang før
  • at dit forhold til hans børn påvirker jeres forhold
  • at du føler dig som den onde stedmor
  • at han får dig til at føle dig endnu mere forkert
  • at du tit tænker, at det var meget nemmere at leve alene
  • at du er ved at give op
  • eller…

Du får bl.a.

  • Puks 5 gode tips til at kommunikere med din kæreste om de svære følelser
  • de 2 mest typiske faldgruber for stedmødre
  • mulighed for at stille Puk direkte spørgsmål i et trygt miljø
  • mulighed for at skabe et uvurderligt netværk af andre som dig selv

3 timers mini-workshop med Puk Degnegaard, coach og Danmarks eneste certificerede Stepfamily Coach – kun kr. 300,-

Du tilmelder dig på dette link. Herefter får du en bekræftelse retur med det kontonummer, du skal overføre kr. 300,- til.  Hvis I er to fars kærester, der tilmelder jer samtidig, betaler I kr. 500,-

Sagt om tidligere workshop:

“Det bedste var at finde ud af man ikke er den eneste, der har det svært ved at være fars kæreste. Det giver en ro, så man ikke føler, man er forkert. Den største indsigt jeg tager med hjem er, at jeg skal være bedre til at bede om det jeg gerne vil have og på en måde, så han kan forstå det!” (Anne)

“Det bedste ved workshoppen var at møde andre i samme situation og at kunne snakke åbent om det der er svært og få gode råd/ideer til at tackle det. Jeg går også herfra med en følelse af at det er ok at føle som jeg gær. Det skal både jeg og andre acceptere.” (Heidi)

“Det vigtigste jeg tager med hjem er, at vi skal connecte hver dag!” (Anette)

“Jeg ved nu, at jeg skal lære at stå ved mig selv, og at jeg skal lave mindfulness-øvelser derhjemme, for jeg kan mærke, at det hjælper mig. Jeg vil anbefale workshoppen til andre, fordi du er ærlig, og det er et frirum, hvor alle følelser er ok. Vi kan tale lige ud af posen.” (Lene)

Ord om Puk: Professionel, sjov, indlevende, empatisk, varm, behagelig, vidende, tillidsvækkende, ærlig.

Tilmeld dig her til workshoppen i Århus.